Miljøstyrelsen har tilbagetrukket godkendelserne for 23 produkter, som man mener, nedbrydes til at danne TFA. Tilbagetrækningen sker på baggrund af en kort partshøring, hvor firmaerne bag produkterne er blevet bedt om at fremlægge data om aktivstoffernes nedbrydning
Nye genteknologier, handlingsplan for plantebaserede fødevarer, bioøkonomi og biobaserede løsninger kommer på forhandlingsbordet i løbet af de næset seks måneder.
Vi finder det overraskende, at der igen er behov for at tilpasse gebyrerne ovenpå den store stigning i juli 2023.
Vi deltog på Folkemødet med to debatter med hos henholdsvis Danske Vandværker og ESG365 - scenen for samfundsansvar.
Med en ny indsamlingsordning tager DLPI-partnerskabet første skridt i en samlet løsning for håndtering af plast og emballager i landbruget.
Danmark burde ikke stille nationale, supplerende datakrav inden vurderingerne fra EU er på plads.
I EU kan det tage op til 9 år at bringe et nyt biologisk produkt i anvendelse og i lande udenfor EU tager det tilsvarende 2-3 år
Biologiske teknologier og praktisk anvendelse i landbruget var omdrejningspunkter på CropLife Danmarks generalforsamling 17. marts.
Nyt navn og forstærket fokus på biologiske løsninger med biostimulanter som nyt forretningsområde. Læs vores årsberetning 2024 og få indblik i de spændende aktiviteter, foreningen initierede i løbet af 2024.
Professionelle brugere af pesticider skal overholde en række krav i forbindelse med håndteringen af pesticider. Landbrug & Fødevarer har udarbejdet en pjece om det.
Produktetiketten skal godkendes af Miljøstyrelsen og etiketten er således garant for, at produktet er vurderet og godkendt i Danmark,
Vores medlemmer har besluttet et adfærdskodeks for biostimulanter for at sikre, at produkter i denne kategori, markedsført af medlemmerne af CropLife Danmark, overholder dansk lovgivning og har vist dokumenteret effekt
Vi var glade for at se repræsentanter fra mange af vores medlemmer til fejring af CropLife Danmark
Nye løsninger til landbruget, produktetiketter, emballage samt vores nye forretningsområde; biostimulanter var i fokus på vores stand på Plantekongressen.
Et navneskifte, der dels afspejler vores udvidede forretningsområde, der nu også inkluderer biostimulanter, og dels vores nære tilknytning til den europæiske brancheforening, CropLife Europe
TriFluPest projektet, udført af GEUS under Miljøstyrelsens bekæmpelsesmiddelforskningsprogram, giver vigtig viden om den potentielle dannelse af trifluoreddikesyre (TFA) fra nogle pesticider, og vi har fulgt projektet med interesse.
Landbruget brug for nye teknologier til at få arealkabalen til at gå op
Biologiske teknologier er vigtige i landbrugets grønne omstilling.
Scan produktets etiket og se, om det er på listen over de godkendte midler.
Vellykket deltagelse på ”Science Career Horizons” på Københavns Universitet
Se eller gense præsentationer fra IPM-dagen 25. september på Trudsholm Gods
Det er vigtigt med fokus på håndtering af pesticider, der eksporteres til lande udenfor Europa
Mød vores medlemmer på karrieremessen 4. oktober
Med en app på sin telefon, vil landmanden kunne scanne etiketten på produktet og få nyeste information.
Vær med til en spændende dag om præcisionsteknologier. Få ny inspiration, hør praktiske erfaringer og se markdemonstrationer.
De nye lovkrav træder i kraft i 2025, men DLPI har netop åbnet for indberetninger - og fået ny hjemmeside med yderligere information.
Ryegaard arbejder med sensor fra PerPlant og fortæller om erfaringerne på IPM-dagen.
Årets folkemøde på Bornholm bød på et væld af spændende oplevelser og en masse inspiration. Blandt emnerne på dagsordenen var den grønne omstilling, godt drikkevand, mindre madspild og ikke mindst klimaindsatser og biologiske løsninger.
Sparekassen Sjælland-Fyn har inviteret Dansk Planteværn og landbrugsrådgivningen VKST i lydstudiet til snak droner, robotter og plantevitaminer i fremtidens planteavl.
Miljøfremmede stoffer i vandet, hvor bekymrede skal vi være?
Valget til EU-Parlamentet er lige om hjørnet og landbrugets grønne omstilling er en vigtig del af debatten.
Vellykket debatmøde med fire dygtige kandidater til Europaparlamentet. Der var god stemning og flot forårsvejr på Ryegaard og Trudsholm Godser, da vi i samarbejde med Alliance for Biosolutions inviterede til debat om teknologiers rolle i fremtidens landbrug.
Årsberetningen 2023 blev præsenteret på Dansk Planteværns generalforsamling 13. marts 2024.
Landbrugets grønne omstilling og anvendelsen af nye teknologier var omdrejningspunkter på Dansk Planteværns generalforsamling 13. marts 2024. Genvalgte bestyrelsesformand Robert Racz (BASF) betonede vigtigheden i at sikre, at branchen stiller de bedste og nyeste teknologier til rådighed for landbruget, så der også fremadrettet kan produceres flere fødevarer med respekt for miljøet.
Samarbejde med Bornholms Landbrug & Fødevarer.
På Plantekongressen i Herning 10. og 11. januar 2024 mødtes landmænd, konsulenter, skoler, universiteter, m.fl. for at høre nyt om løsninger til fremtidens planteproduktionen. Som guldsponsor havde Dansk Planteværn en stand i foyeren, hvor vi bl.a. talte med kongressens besøgende om branchens fokus på håndtering af pesticidemballage og det udvidede producentansvar, der træder i kraft i midten af 2025.
EU’s rammedirektiv for bæredygtig anvendelse af pesticider indeholder et bilag med 8 principper for IPM. SEGES har formuleret principperne i en dansk sammenhæng.
Dansk Planteværn bakker op om at fremme en bæredygtig anvendelse af pesticider, og herunder mange af de områder, der hører under Bæredygtighedsforordningen. Det er derfor ærgerligt, at forordningen blev nedstemt i Europa Parlamentet i november i år.
Med afsæt i de initiativer, som allerede kan være påbegyndt, kan et NaturTjek give landmanden yderligere idéer til, hvordan biodiversiteten på hans ejendom kan styrkes.
På fire testmarker forskellige steder i Danmark undersøger GEUS (De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland) om godkendte pesticider og deres nedbrydningsprodukter udvasker til grundvand.
Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) har offentliggjort vurderingsrapporten, der skal danne grundlag for beslutningen om fornyet godkendelse af glyphosat.
Korn- og foderbranchens virksomheder repræsenteret i brancheforeningen Dansk Korn og Foder (DAKOFO) har sammen med Arla og CropLife Danmark etableret partnerskabet Dansk Landbrugs Plastindsamling (DLPI).
EU-Kommissionen har fremsat et forslag om at ændre registrering, vurdering, godkendelse samt begrænsninger vedrørende anvendelsen af mikroplast. Formålet er at undgå eller reducere udledning af mikroplast til miljøet fra produkter, der er markedsført i EU.
Fra 2023 har vi en ny fælles europæisk landbrugspolitik (CAP) i EU og i den forbindelse, træder en række betingelser i kraft. Flere af betingelserne følger allerede lovgivningen, men for fortsat at modtage landbrugsstøtte, skal landmanden opfylde en række nye betingelser, konditionaliteter, vedrørende klima, miljø og folke- og plantesundhed samt dyrevelfærd.
Få indblik i foreningens årsberetning for 2022
Innovation, cirkulær økonomi og partnerskaber var i fokus ved CropLife Danmarks generalforsamling 1. marts 2023.
Perfluorerede og polyfluorerede alkylstoffer (PFAS), der består af mere end 10.000 stoffer, er en gruppe af almindeligt anvendte kemikalier, der akkumuleres over tid, hvoraf nogle er miljøfarlige og sundhedsskadelige.
Fra 01.02.2023 får Dansk Planteværn kontor på Vesterbrogade 6D, 1620 København V.
Dansk Planteværn var med på Plantekongressen i Herning 11.-12. januar 2023, hvor branchens mødtes for at få nyeste viden om planteproduktion, bæredygtighed, klima og miljø.
Landmand Freddy Andersen fra Fårevejle er vinder af årets konkurrence, ”Vis mig dit sprøjtevindue” grundet hans anvendelse af IPM-principperne i bekæmpelsen af bygfluer i vårhveden. Konkurrencen er et samarbejde med Seges Innovation og Landbrugsavisen for at sætte fokus på vigtigheden af at anvende principperne for integreret plantebeskyttelse, IPM.
Landbruget er i fuld gang med den grønne omstilling og den nyligt vedtagende Sprøjtemiddelstrategi 2022-2026 prioriterer såvel teknologisk udvikling som godt landmandskab med implementering af principperne for integreret plantebeskyttelse (IPM).
Miljøstyrelsen vurderer, at stigningen af rester fra sprøjtemidler i det danske grundvand og drikkevand over de seneste år ikke skyldes, at grundvandets tilstand har ændret sig væsentligt, men primært, at der testes for flere stoffer end tidligere.
I forbindelse med sin deltagelse på IPM-dagen bad Samantha Cook fra Rothamsted Research om hjælp fra danske landmænd, der har udbyttedata fra deres GPS-styrede mejetærskere.
Interessen for biologisk plantebeskyttelse vinder frem. Flere af midlerne kan også benyttes i økologisk landbrug, og øger således udbyttet samtidig med, at de er mere skånsomme overfor miljøet.
IPM-dagen bød gode snakke og interessante oplæg om fremtidens landbrug i Danmark
Torsdag 16. juni afholdt Dansk Planteværn og Bornholms Landbrug & Fødevarer en debat om natur og biodiversitet hos Bornholms Landbrug & Fødevarer.
Det danske grundvand er en unik ressource og der findes en række projekter og systemer, der undersøger og monitorerer grundvandet og de godkendte pesticider, landbruget anvender.
Styrket samarbejde i branchen og mere innovation i landbruget var blandt drøftelserne ved Dansk Planteværns generalforsamling 30. marts 2022. Bestyrelsesformand Robert Racz (BASF) kunne byde virksomheden UPL velkommen som nyt medlem, hvor Regionschef Rolf Snekkerup er indtrådt i foreningens bestyrelse fra 2022.
Integreret plantebeskyttelse, IPM, er en hjørnesten i EU's rammedirektiv om bæredygtig anvendelse af pesticider og EUs medlemslande er forpligtet til at sikre, at alle der anvender pesticider i erhvervsmæssig sammenhæng følger IPM-principperne.
Når vi fylder indkøbskurvene med frugt og grønt, kan vi både lægge danske æbler og agurker fra Tyskland på rullebåndet med god samvittighed. Europæiske fødevarer indeholder nemlig langt færre rester af sprøjtemidler end fødevarer fra lande udenfor Europa.
Regeringen har netop indgået aftale om Sprøjtemiddelstrategi 2022-2026, der fokuserer på miljø, pesticidbelastning og beskyttelse af grundvandet. Strategien lægger vægt på lav pesticidbelastning, praksis for godkendelser, målrettet kontrol, forskning og fremme af alternativer til sprøjtemidler samt udbredelse af det gode landmandskab.
Miljøstyrelsen har netop offentliggjort sin årlige bekæmpelsesmiddelstatistik, der opgør salg og forbrug af pesticider. Statistikken for 2020 viser, at salget af pesticider er omtrent det samme som de tre foregående år.
DR-udsendelsen ”Byen med det giftige vand” belyser meget fint, hvor kompleks beskyttelsen af vores drikkevand er - for i Krogsbølle har myndighederne konkluderet, at vandet ikke er giftigt og alligevel står det lokale vandværk overfor at skulle foretage en stor investering for at etablere en ny boring.
Det er i alles interesse at sikre, at vi har godt drikkevand og at dyr og planter har gode levesteder i åer og vandløb, så vi også fremadrettet kan drikke vand fra vandhanen, fiske og bade. Derfor er det vigtigt at passe godt på grundvandet og vandmiljøet.
Danske Vandværker, Dansk Planteværn, Økologisk Landsforening og fagforeningen JA har 18. november afholdt den fælles konference ”Fremtidens drikkevandsbeskyttelse” på Christiansborg.
GEUS har netop offentliggjort tal fra sin nyeste NOVANA-rapport, hvor Aarhus Universitet præsenterer status på naturens og vandmiljøets tilstand. Rapporten konkluderer, at der er påvist rester af sprøjtemidler i 51 % af drikkevandsboringerne, der blev undersøgt i 2020, og der er registreret en overskridelse af kravværdien på 0,1 mikrogram per liter i knap 15 % af de undersøgte boringer.
SEGES har gennemført et Naturtjek på Dansk Planteværns demonstrationsarealer på Ryegaard Gods. Gennemgangen af bl.a. marker, blomsterstriber og stendiger er for at vurdere igangværende initiativer, der gavner biodiversiteten, og anbefale yderligere tiltag, der kan styrke naturen endnu mere.
"Vis mig dit sprøjtevindue" er en fotokonkurrence blandt landmænd, der bl.a. sætter fokus på reduceret jordbearbejdning (IPM). Konkurrencen var et samarbejde med SEGES og Mark Plus og fandt sted over sommeren. Vinderne blev offentliggjort på foreningens temadag for IPM og resistens i september.
Foreningen har indgået et samarbejde med Tænketanken Frej for at sætte fokus på landbrugets udfordringer med at nedbringe brugen af pesticider og samtidig producere høje udbytter. Yderligere partnere i dette samarbejde er Syngenta, Chr. Hansen, DLG, KMC, Agrovi og Plant Biological Network.
Jupiter er GEUS' landsdækkende database for grundvands-, drikkevands-, råstof-, miljø- og geotekniske data. På baggrund af udtræk fra Jupiter hævder Danmarks Naturfredningsforening (DN), at 2021 kan blive rekordår for fund af pesticider i drikkevandet, da der fra januar til august i 2021 er fundet pesticidrester i 63,1 procent af de indberettede analyser fra drikkevandsboringer i Danmark.
29. september afholdt Dansk Planteværn temadag om IPM-principper til at forebygge udbredelsen af resistens. Dagen blev afholdt på foreningens demonstrationslandbrug Ryegaard i samarbejde med SEGES og Verdens Bedste Fødevarer.
Glyphosat er verdens mest anvendte herbicid, da det er effektivt i bekæmpelsen af ukrudt og skånsomt overfor miljøet. Som følge af den grønne omstilling er landbruget i fuld gang med at nedbringe klimaaftrykket, men også at reducere forbruget af glyphosat og andre sprøjtemidler på områder og i situationer, hvor det er muligt.
Svært-nedbrydelige pesticider står til at blive forbudt for private brugere på befæstede arealer som fx fliser, da midlerne kan sive ned i grundvandet og ende i drikkevandet.
I Danmark har vi et grundigt godkendelsessystem forud for markedsføringen af samtlige af de sprøjtemidler, der bliver anvendt. I forhold til beskyttelse af grundvandet, er der desuden fastsat en grænseværdi for at sikre, at der ingen risiko er ved at drikke vandet fra vandhanen.
BioHunt er navnet på en ny, digital læringsplatform, der skal gøre det nemt og sjovt for skolebørn at lære om biodiversitet og naturen. Platformen er udviklet af Bornholms Landbrug og Fødevarer, Dansk Planteværn og Syngenta med støtte fra bl.a. Friluftsrådet og Biologiforbundet for at rette fokus på biodiversitet og vigtigheden i at sikre et godt fødegrundlag for bier og andre insekter.
Miljøstyrelsen har netop offentliggjort studiet HITLIST, hvor forskere fra Århus Universitet har undersøgt for hvor mange forskellige kemiske og naturlige stoffer, der findes i det danske vand.
Miljøstyrelsen har netop offentliggjort sin årlige bekæmpelsesmiddelstatistik, der opgør salg og forbrug af pesticider. Salgstal for 2019 viser, at pesticidbelastningen er faldet med 52 % i forhold til 2011 og at forbruget er faldet med 40 % i samme periode.
Bæredygtighed, klima og innovation var blandt de primære emner, da Dansk Planteværn afholdt generalforsamling 19. marts, 2021. Formand Robert Racz kunne berette, at landbrugets produktion og klimainitiativer fik særlig opmærksomhed i det forgangne år, hvilket både gjaldt på europæisk plan og i Danmark med regeringens fokus på grøn omstilling.
Forskere fra Københavns Universitet har undersøgt pesticiders indvirkning på smådyr i danske vandløb. Studiet er en del at Miljøstyrelsens Bekæmpelsesmiddel-forskningsprogram og viser, at Miljøstyrelsens nuværende risikovurdering er tilstrækkelig.
Miljøstyrelsen har netop offentliggjort sine delresultater af massescreeningen af grundvandet. Der er fundet et nyt stof, TFA, der ikke udgør en sundhedsrisiko i drikkevandet og det skal undersøges yderligere, hvorfor stoffet er havnet i grundvandet.
Sekretariatet for Dansk Planteværn har fået to nye medarbejdere, der sammen med direktør Tanja Andersen skal arbejde med de mange områder, medlemsvirksomhederne omfatter. Hertil hører blandet andet at udbrede kendskabet til brugen af planteværnsmidler med omtanke – så lidt som muligt og så meget som nødvendigt, så danske landmænd også i fremtiden kan producere sunde, sikre fødevarer.
Den årlige rapport fra Varslingssystem for udvaskning af pesticider til grundvand (VAP) er netop offentliggjort. Her konkluderer Miljøstyrelsen, at de nye data ikke giver anledning til at ændre i de aktuelle danske godkendelser af pesticider.
Vi kan trygt sætte tænderne i såvel et dansk æble som en spansk tomat. Det er konklusionen på Fødevarestyrelsens dugfriske rapport om pesticidrester i den frugt og de grøntsager, som vi kan købe i de danske supermarkeder.
Den seneste Novana-rapport viser, at den restriktive godkendelsesproces for pesticider i Danmark virker, og at danske landmænd overordnet har et ansvarligt brug. Hos Dansk Planteværn er man tilfredse med, at udvidelsen af grundvandsovervågningsprogrammet ikke giver anledning til stigning i fund, på trods af at programmet er udvidet til, at der søges efter flere stoffer.
Samarbejdet Bornholm Blomstrer har igennem fire år delt blomsterfrø ud for at give bierne en hjælpende hånd på Bornholm, og i 2020 har samarbejdet fokus på effekten af blomsterstriber. For virker de til at tiltrække bier, og hvad skal man gøre for at de virker bedst muligt.
Plantebeskyttelsesmidler er en realitet i en moderne landbrugsproduktion. De midler, der benyttes til at sikre planterne skal igennem en streng regulering for at sikre, at deres brug ikke skader menneskers og dyrs sundhed og miljøet.
Ved håndtering af planteværnsmidler skal der benyttes tøj og værnemidler til sikring af brugeren imod kontakt med midlerne. Her kan du finde links og vejledninger til korrekt brug af værnemidler
Stort flertal i Folketinget stemte 25. juni imod et foreslået forbud mod brug af glyphosat i dansk landbrug.
Fra den 1. juli 2020 kan man kun købe og lovligt anvende professionelle pesticider, hvis man har en autorisation i Miljøstyrelsens autorisationssystem for brug af bekæmpelsesmidler - MAB. Det kræver sprøjtecertifikat og evt. opfølgningskurser for at få en autorisation. Kan du ikke komme på opfølgningskursus grundet COVID-19, forlænger Miljøstyrelsen gyldigheden af din uddannelse og din autorisation.
Handlen med ulovlige og forfalskede pesticider i EU nåede i 2020 et trist højdepunkt. Under kontrolaktioner i 32 lande blev der tidligere på året således beslaglagt 1.346 tons pesticider med kurs mod europæisk landbrug. I Dansk Planteværn bakker man op om arbejdet for at standse ulovlighederne.
Landbrug & Fødevarer og Dansk Planteværn opfordrer i en ny annonce danske landmænd til en bedre egenkontrol i gårdenes kemi-rum. Myndighedernes kontrol viser overtrædelser af reglerne om opbevaring, og det koster dyrt for landbrugets image.
Evalueringen af effekterne af pesticidafgifterne viser, at driftsmæssige og adfærdsmæssige faktorer spiller en stor rolle i forhold til landbrugets valg af pesticider. Hos Dansk Planteværn opfordrer man til, at præcisions jordbrugsmetoder prioriteres i den kommende pesticidstrategi.
Produceret af Dansk Planteværn
PesticiderGrænseværdierFødevaresikkerhedNina Cedergreen. Professor MSO, Section for Evironmental Chemistry and Physics, Københavns Universitet, fortæller på Planteavlsdagen 2020 den 29. januar 2020 på hotel Comwell i Roskilde om kemien i vores hverdag og i særdeleshed om kemien benyttet som pesticider i landbruget.
På Plantekongressen 2020 bidrog Dansk Planteværn til at klæde landbruget bedre på til debatten om pesticider. Det skete da direktør i Dansk Planteværn Tanja Andersen og Agricultural Affairs Manager fra Bayer, Niels Bjerre, under sessionen ”Pesticider – bliv klædt på til dialog” gav Plantekongressens deltagere gode argumenter med hjem til brug i den konstante debat om dansk landbrugs brug af pesticider. Videoen er produceret af Dansk Planteværn.
Dansk Planteværn har i en spørgeskemaundersøgelse spurgt danske landmænd, hvor det kniber med argumenterne, når debatten om brugen af pesticider i landbruget kører i lokalsamfundet og på de sociale medier. På Plantekongressen 2020 følger foreningen op med argumenter, der kan hjælpe dialogen på vej.
I 2020 vil Dansk Planteværn hjælpe til at klæde danske landmænd godt på til dialogen omkring pesticider med samfundet. Her er de første fem videoer, der er produceret til at få dialogen igang.
Dansk Planteværn og Aspecto har i en spørgeskemaundersøgelse spurgt 158 konventionelle landmænd om, hvordan de oplever pesticiddebatten i Danmark.
Dansk Planteværn havde 10. oktober inviteret Danske Vandværker til en demonstration af, hvordan danske landmænd arbejder for at brugen af pesticider ikke ender som problemer for drikkevandet.
Der er generelt ingen sundhedsmæssig risiko ved at spise frugt og grønt med spor af pesticider uanset om oprindelseslandet er Danmark, eller der er tale om fødevarer fra et land i eller udenfor EU. Det er konklusionen i rapporten ’Pesticidrester i fødevarer 2018 - Resultater fra den danske pesticidkontrol’
Dansk Planteværn bakker op om en grundig kortlægning af problemer med miljøresistens i forbindelse med brug af azol-midler.
På Dansk Planteværns demonstrationslandbrug Ryegaard kan politikere, interesseorganisationer eller andre med intersesse for det moderne landbrug booke en sprøjtedemonstration.
Ifølge et nyt studie fra EFSA udgør den kumulative effekt af pesticidrester i fødevarer i EU ikke et sundhedsmæssigt problem.
De fem planteværnsvirksomheder ADAMA, BASF, Corteva Agriscience, Nufarm og Syngenta præsenterede den 10. oktober et nyt samarbejde, der vil lancere brugen af closed transfer systemet 'easyconnect' i udvalgte lande. Et Closed Transfer System (CTS) er et lukket påfyldningssystem for sprøjtemidler, der reducerer landmandens eksponering for produktet og hindrer utilsigtet spild.
Tanja Andersen
PesticiderNOVANAVandGrundvandDrikkevandVAPSom en del af tillægsaftalen til Pesticidstrategi 2017-2021 igangsættes der, ifølge Miljøstyrelsen, allerede i efteråret 2019 ’massescreening’ for cirka 350 nye stoffer i grundvandet, der ikke tidligere er målt for. Stofferne er enten aktivstoffer fra pesticider eller nedbrydningsprodukter heraf, og resultaterne af den omfattende screening ventes ifølge Miljøstyrelsen præsenteret i begyndelsen af 2020.
Miljøstyrelsen justerer grænseværdien for stoffet chlorothalonil-amidsulfonsyre til det normale niveau for pesticider i drikkevand.
Felix Stark
RyegaardIPMBiodiversitetBlomsterstriber”Der er masser af insekter i blomsterstriberne, og mange flere, end hvis det bare var en mark. Hvis landmanden synes, det er fedt, er det godt. Men det er ikke for alvor et instrument, vi kan bruge i naturforvaltningen.”
Miljøstyrelsens årlige bekæmpelsesmiddelstatistik for 2017 viser, at der er solgt flere pesticider end året før. Samtidig er belastningen faldet med 48 procent siden 2011.
Stoffet chlorothalonil-amidsulfonsyre, der har været benyttet til blandt andet lakering, i maling og i dansk landbrug, er fundet i to boringer over de sundhedsmæssige kravgrænser efter Danske Regioner har undersøgt en række punktkilder og drikkevandsforsyninger for en lang række stoffer, der ikke tidligere har været med i screeningsprogrammerne.
Azoler anvendes klinisk til behandling af patienter med alvorlige Aspergillus fumigatus infektioner. Siden 1998 er der fundet flere tilfælde af infektioner hos patienter, som er resistente overfor de anvendte azoler. Det er påvist, at en del af de resistente svampe har udviklet deres resistens i miljøet og ikke som følge af lang tids klinisk behandling af patienter.
Thank you for your interest in the seminar ‘Legislation on Endocrine Disrupters in the EU’
Præsident for Videnskabsjournalisterne i EU, Jens Degett, er dirigent og Lea Frimann Hansen fra Miljøstyrelsens departement deltager i debatten, når Dansk Planteværn d. 9. november afholder seminar om hormonforstyrrende stoffer i København
Stor stigning i import af økologisk frugt og grønt