Den nationale handlingsplan for pesticider skal genforhandles
Den indeværende nationale handlingsplan for landbrugets anvendelse af sprøjtemidler Pesticidstrategi 2022-2026, skal genforhandles for de næste fem år. Målet med strategien er at reducere brugen af sprøjtemidler ved bl.a. at styrke interageret plantebeskyttelse (IPM) initiativer og ved at fremme alternativer, såsom biologiske løsninger og teknologiske løsninger.
Den kommende strategi forventes at blive forhandlet i efteråret, og implementeres fra 2027-2031. Strategien tager udgangspunkt i pesticidbelastningsindikatoren (PBI), som angiver et mål for den potentielle belastning for sundhed og miljøet. Regeringen skal beregne, om vi er kommet i mål med PBI i den nuværende strategi, og herefter sættes et nyt PBI mål for den næste handlingsplan.
Vores medlemmer forsker og udvikler i digitale og innovative løsninger, som udvider landmandens værktøjskasse, herunder nye, biologiske produkter med lav belastning, og præcisionsteknologier som kan sikre at pesticidanvendelsen er så lav som muligt og kun bruges hvor det er nødvendigt.
Her er nogle af de mærkesager, som industrien gerne ser inkluderet i den kommende Pesticidstrategi:
Præcisionsteknologi: CropLife Danmark mener, at præcisionsteknologier bør indgå som en del af risikovurderingen af sprøjtemidler, da disse teknologier både bidrager til mere præcis applikation og reducerer miljø- og sundhedsmæssige påvirkninger. I Danmark stiger andelen af de landbrug som anvender præcisionsteknologi, og i 2024, stod andelen af landbrug som anvender præcisionsteknologi for 81% af det danske landbrugsareal (Danmarks Statistik, 2024). Ved at risikovurdere sprøjtemiddelprodukters anvendelse til eks. 20, 30 eller 50% af arealet, vil vi kunne anvende en lavere samlet dosis og kun anvende produkterne hvor der er behov for bekæmpelse, hvilket også reducere den samlede belastning og potentielle udledning til miljøet.
Lukkede fyldningssystemer med afgiftsreduktion: Et lukket fyldesystem reducerer sprøjteførerens eksponering overfor sprøjtemidlet, når det påfyldes, med mere end 95%, og mindsker samtidig risikoen for spild og dermed muligheden for punktforurening. Under Pesticidstrategien er afgiften på sprøjtemidler differentieret alt efter belastningen, herunder også sundhedsbelastningen for sprøjteføreren. Da lukkede fyldesystemer reducerer brugerens eksponering markant, bør de indgå som kategori med reduceret faktor som grundlag for PBI, og hermed opnå en reduceret afgift for de produkter som anvendes med et sådant system. Denne afgiftsreduktion vil sikre, at systemet kommer i bred anvendelse - til gavn for både sprøjteføreren og miljøet.
Afvikling af sagspuklen hos Miljøstyrelsen: Miljøstyrelsen er stadigvæk flere år bagud med deres sagsbehandling, og det er ikke lykkedes at nedbringe sagsbehandlingstiderne for ansøgninger i den indeværende aftale. Regeringen har nu udsat fristen for at nå i mål med at få nedbragt sagsbehandling af ældre sager til slut 2028. En stærk faglig tilgang til risiko og sikkerhed er afgørende. Vi ser gerne, at der i den kommende handlingsplan afsættes flere ressourcer og finansiering til Miljøstyrelsens sagsbehandling, og at man overvejer, om der kan etableres en form for Bio-hub i Danmark, som kan tiltrække flere ansøgninger om biologiske produkter. Det er essentielt at sagsbehandlingstiden følger de forordningsbestemte tidsfrister, så landmænd fortsat har adgang til en bred værktøjskasse, og så vi kan få nye og innovative midler godkendt til både landmænd og gartnerier.