På årets Folkemødet i juni på Bornholm deltog CropLife Danmarks sekretariat og repræsentanter fra medlemmerne Bayer, Syngenta, BASF og Nordic Microbes.
Foreningen havde samarbejde med Landbrug & Fødevarer og Danske Vandværker omkring to debatter om henholdsvis løsninger til fremtidens landbrug og kemiske indholdsstoffer i hverdags produkter for henholdsvis at forklare og vise eksempler på nogle af de teknologier, landmænd kan bruge og at forklare, hvor vigtigt det er at have dosis og eksponering in mente, når man overvejer fare os risiko ved et produkt.
Det er dosis, der gør giftigheden
Det var omdrejningspunktet for en lille spørgeundersøgelse og en debat i samarbejde med Danske Vandværker. Folkemødets forbipasserende gæster blev spurgt om deres umiddelbare holdning til kaffe, vin, Botox or Roundup i forhold til at udsætte sig selv for en giftighed.
Svarene i form af farvede klistermærker indgik i en dialog med to fageksperter; Nina Cedergren, professor i Miljøkemi på Institut for Plante- og miljøvidenskab, Københavns Universitet og Amalie Timmermann, lektor i Miljøepidemiologi på Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet. Her blev risikovurderinger og grænseværdier forklaret og perspektiveret og det blev understreget, at vi i Danmark har et system, der gør, at vi kan være trygge ved hvad vi spiser og drikker. Det er dog vigtigt hele tiden at supplere med ny viden, så fagligheden altid er relevant. Gitte Lillelund Bech, selvstændig rådgiver, styrede og perspektiverede debatten.
Fremtidens løsninger kan hjælpe landbruget i den grønne omstilling
Innovation inden for plantebioteknologi (NGT), biologiske løsninger og præcisionsteknologier kommer til at spille en afgørende rolle for fremtidens landbrug i forhold til at beskytte afgrøderne og opnå stabile udbytter. Det er derfor vigtigt, at nye teknologier kommer hurtigere i praktisk anvendelse - det kan både europæiske og danske myndigheder skubbe på for og hjælpe med.
Sammen med Robert Racz, BASF Agricultural Solutions og Morten Ø. Andersen, Nordic Microbes fremviste vi teknologier til fremtidens landbrug hos Landbrug & Fødevarer på Folkemødet. Robert og Morten deltog efterfølgende i en debat, hvor de demonstrerede teknologier blev forklaret og præsenteret i forhold til deres anvendelse i fremtidens landbrug. I denne debat deltog desuden Sten Bitsch, Vestjyllands Andel og Line Bach Christensen, KMC. Debatten blev modereret af Anne-Marie Hansen, Agro Food Park.
Det blev pointeret, at i særligt kartoffelproduktionen er der behov for at finde nye løsninger og styrke produktionen og at Landbruget tager gerne nye teknologier i brug, de skal bare have adgang til dem og vide, hvordan de skal bruges og hvordan de virker.
Teknologier godkendt til økologi i sårbare grundvandsdannende områder
På Folkemødets sidste dag besvarede ny miljøminister, Maria Reumert Gjerding, på spørgsmål blandt andet vedrørende grundvandsbeskyttelse forud for de politiske forhandlinger, som påbegyndes i juni.
Ministeren kunne i den forbindelse bekræfte, at det i de sårbare grundvandsdannende områder, SGO, fortsat vil være mulig at anvende gødning og planteværnsmidler godkendt til økologi.
Det er desuden positivt, at ministeren vil inkludere alle forureningskilder for at undgå blinde vinkler, således at et fagligt grundlag vil veje tungt i de politiske forhandlinger.