CropLife Danmark samarbejder med DAKOFO, Arla Foods og VikingDanmark i Dansk LandbrugsPlast Indsamling, DLPI, om at gøre det nemmere at håndtere og genanvende plast og sikre, at mere plast bliver en ressource frem for affald.
Det bliver etableret mortagepladser for pesticidemballage over hele Danmark og i første fase åbnes modtagepladser i Midt-/Vestjylland, hvor pesticiddunke og big bags kan afleveres gratis, når materialet er korrekt sorteret og håndteret.
Pesticiddunkene skal være grundigt skyllet, afdryppet og samlet i sække, hvorefter plasten kan genanvendes.
Vi opfordrer alle landmænd til at tilmelde sig ordningen, som bl.a. bidrager til at reducere mængden af plast og øge genanvendelsen.
Pesticiddunkene skal renses umiddelbart efter brug for at sikre, at rester ikke sætter sig fast på indersiden.