Biologiske teknologier er vigtige i landbrugets grønne omstilling, da de styrker og beskytter planterne i et omskifteligt klima. Teknologierne er midlertidig meget forskellige, både fra de konventionelle plantebeskyttelsesmidler og indbyrdes i den overordnede kategori af "biosolutions". Det betyder, at den praktiske håndtering af dem også adskiller sig i forhold til bl.a. anvendelseshyppighed, jordbundsforhold og temperaturfølsomhed, og traditionelle forsøgsmetoder kan derfor ikke overføres direkte til at teste biologiske løsninger. 
"Vi vil gerne vide mere om, hvordan de biologiske teknologier virker på danske marker, og fordi teknologierne ofte er meget specifikke i deres anvendelse, er det vigtigt at definere rammerne for afprøvningen og dataindsamlingen målrettet netop biologiske teknologier. Som branche bidrager vi gerne hertil, så danske landmænd kan få mere viden om de enkelte teknologier, for hermed at fremme anvendelsen og opnå gode resultater,” siger Tone Glarborg Larsen, Crop Manager, Specialty Crops, BASF, og formand for Dansk Planteværns biologiske udvalg. 
Vi har en fælles interesse i at blive klogere på de biologiske løsningers potentiale for anvendelse i dansk landbrug og med det afsæt drøftes mulighederne for tilpasning i forsøgsafprøvningen deraf med SEGES Innovation. 
Tilbagetrækning af planteværnsmidler
   Pesticideraktivstofferregulering
 Miljøstyrelsen har tilbagetrukket godkendelserne for yderligere 8 produkter, som man mener, nedbrydes til at danne trifluoreddikesyre (TFA). Det betyder, at der nu sammenlagt er trukket 33 produkter tilbage, som man formoder, kan nedbrydes til TFA.