Opdateret høringssvar til Kommissionens forslag om simplificering og lettelse af administrative byrder i lovgivningen om plantebeskyttelsesmidler (Forenklingspakken på fødevarer og foderområdet) 

CropLife Danmark takker for muligheden for endnu en gang at afgive høringssvar til EU-pakken om simplificering og lettelse af administrative byrder i lovgivningen om plantebeskyttelsesmidler og biocider, også kaldt forenklingspakke nr. 10 (Food and Feed-omnibussen). Vi henviser overordnet til vores høringssvar afgivet d. 5. januar 2026, og ytrer forundring over den korte frist for at afgive høringssvar til grundnotatet i denne runde.

CropLife Danmark støtter fortsat op om et velfungerende, forudsigeligt og videnskabsbaseret godkendelsessystem, da det er afgørende for både et bæredygtigt landbrug, fødevare- og forsyningssikkerhed samt EU’s konkurrenceevne. Vi anerkender vigtigheden i, at godkendelsesprocessen for plantebeskyttelsesmidler fortsat tager hensyn til både sundhed, sikkerhed og miljøet i EU.

Som tidligere nævnt, bifalder vi Kommissionens forslag, som et gennemarbejdet dokument, der indeholder flere elementer, som reelt kan bidrage positivt til både innovation, konkurrenceevne og landmændenes adgang til effektive plantebeskyttelsesmidler - særligt i små markeder som Danmark. CropLife Danmark stiller os uforstående overfor den danske kritik af indførelsen af ubegrænsede godkendelser for nogle aktivstoffer under 1107/2009. Vi finder det værd at påpege, at for aktivstoffer der for nuværende er under fornyelse, vil denne ændring ikke gælde. Det gør sig i øvrigt gældende, at mange aktivstoffer på EU-niveau har mistet godkendelsen under fornyelsesprocessen, og at det er et resultat af, at de skærpede godkendelseskrav under 1107/2009 allerede har fjernet de problematiske stoffer. Fornyelsesprocessen er i dag meget omkostningstung, og kan føre til at godkendelsesindehavere ikke søger om fornyelse for mindre indtjenende produkter, selvom disse ikke udgør en risiko. Dette rammer bl.a. mindre afgrøder og mindre anvendelser i Danmark. De ubegrænsede godkendelser vil frigøre ressourcer hos myndighederne til målrettede risikovurderinger, da arbejdsbyrden med administrative forlængelser også fjernes. Vi undres desuden over, at Danmark er imod forslaget om at udvide afviklingsfrister ved forbud fra nuværende max. 18 måneder til 3 år, når aktivstoffer forbydes. Vores anbefaling er fortsat, at Danmark støtter op om forslaget, da der nationalt vil være mulighed for at fastsætte en kortere afviklingsfrist, hvis den længere afvikling ikke er påkrævet. Dette vil sikre, at både landmænd og værdikæden har mulighed for at omstille sig på en kontrolleret måde og mindsker risikoen for pludselige tab af effektive bekæmpelsesmuligheder, når der ikke er alternativer til rådighed.

Vi finder det altafgørende, at man fra dansk side bakker op om den foreslåede definition af biokontrol. Hvis vi i Danmark vil sikre, at innovation indenfor biologiske plantebeskyttelse kommer danske landmænd til gode, er der behov for en fremtidssikret definition. Vi er opmærksomme på at der i rådsarbejdsgruppen drøftes alternativer, som vil føre til, at det alene vil være produkter, som lever op til ’low-risk’-definitionen i forordningen, som ville kunne defineres som biokontrolprodukt. Dette udelukker de fleste biologiske produkter, da de ofte klassificeres som sensibiliserende. Dette vil endegyldigt føre til at intentionen om at bringe flere biologiske produkter i anvendelse bremses. Vi foreslår, at Kommissions foreslåede definition bibeholdes, men efterfølgende afgrænses i et guidance dokument.

Vi ser med bekymring på, at man i grundnotatet ikke forholder sig til den foreslåede ændring af definitionen af plantebeskyttelsesmidler under art. 2, 1(b), hvor den nuværende ordlyd særligt har ført til en national problematik i relation til godkendelsen af biostimulanter, idet man fra dansk side for nuværende vurderer, at nogle indholdsstoffer i biostimulanter falder under definitionen i pesticidforordningen og hermed ikke kan markedsføres uden først at opnå godkendelse som pesticid efter 1107/2009. I den forbindelse vil vi gerne gentage, at det er bydende nødvendigt, at Miljøstyrelsen og SGAV inddrages, så det klarlægges om, den foreslåede definition tydeliggør skillelinjen mellem plantebeskyttelsesmidler og biostimulanter og hermed løser denne nationale problematik. Hvis vi fortsat skal se nye, innovative biostimulanter markedsført i Danmark, er det afgørende, at Miljøstyrelsens tolkning af den foreslåede formulering er i tråd med Kommissionens intention bag ændringen af ordlyden. Vi støtter op om den foreslåede ordlyd i definitionerne af plantebeskyttelsesmidler og biostimulanter. De fremlagte forslag sondrer mellem en hæmmende effekt og en stimulerende effekt, hvilket tydeliggør kategoriseringen baseret på funktion og ikke indhold. I forlængelse heraf, vil vi gerne påpege at jf. gødningsbekendtgørelsen problematiseres indholdet af fx tangekstrakter ikke for andre typer af produkter, og det er derfor kun produkter under produkttypen ”biostimulanter”, hvor SGAV er afhængige af input fra Miljøstyrelsen og for nuværende oparbejder en sagspukkel af ansøgeres produktanmeldelser grundet uafklaret tolkning af eksisterende regler. Vi er desuden kritiske overfor den kompromistekst, som er fremlagt af det cypriotiske formandskab, som foreslår en ændring af definitionen under art. 2, 1(b) for at optegne en tydeligere skilning mellem hhv. pesticider og biostimulanter, hvor begrebet phytohormoner introduceres uden en fastlæggelse af en definition.

Som tidligere fremført anbefaler vi, at man fra dansk side støtter indførelsen af en mere smidig tilgang for biologiske plantebeskyttelsesmidler, herunder et en-zone system og automatisk gensidig anerkendelse efter 120 dage, medmindre den nationale myndighed inden da fagligt kan konkludere, at produktet ikke kan godkendes. Fristerne for myndighedernes sagsbehandling i den nugældende forordning har vist sig svært håndterbare for myndighederne på tværs af Europa. Det afgørende er i denne sammenhæng ikke, om der er tale om 120 eller ex 140 dage, men at man som ansøger kan indrette sig på en berettiget forventning. Vi bemærker i denne forbindelse, at man har ændret tidsrammen for, at man fra myndighedernes side kan bede om yderligere data som kan støtte en gensidig anerkendelse fra de nuværende 120 dage. Vi anerkender at dette vil styrke myndighedernes mulighed for at overholde fristerne, men det er samtidig nødvendigt, at sikre at man samtidig effektiviserer processen således, at der ikke sker yderligere forsinkelser. Helt grundlæggende ser vi dog, at så meget data som muligt indgår i den europæiske datapakke for aktivstoffer under forordning 1107/2009, og ansøger ikke efterfølgende pålægges at skulle generere ny data på baggrund af nationale sagsbehandling. Dette er både en stor økonomisk byrde for godkendelsesindehaverne og en ressource-tung opgave for de nationale myndigheder, som allerede er bagud ift. at overholde de forordningsbestemte tidsfrister.

Vi anerkender at man fra dansk side er opmærksom på, at de foreslåede ændringer i forordning 396/2005 med en de facto nultolerance for pesticidrester i fødevarer og foder importeret fra lande udenfor EU, jf. Kommissionens forslag, om ikke længere at fastsætte maximum residue levels (MRL’er) for aktivstoffer, som ikke længere er godkendt til anvendelse i EU, uagtet om der foreligger en EFSA-vurdering om at der ikke er risiko for forbrugernes sundhed. Vi finder det positivt, at man fra dansk side anerkender, at det vil have en betydelig effekt både ift. handelsbarrierer, potentiale for spejlklausul samt være en stor byrde for virksomheder i EU som er afhængige af import af fødevarer og foder fra tredjelande.

Slutteligt vil vi påpege, at vi finder forslaget om at ændre på databeskyttelsen, stærkt bekymrende. Med den foreslåede ændring, vil man ændre processen, så databeskyttelsen træder i kraft fra første produktgodkendelse i EU. Det er problematisk for et lille marked som nordzonen/Danmark, som sjældent er med i første bølge af produktgodkendelser, når et nyt produkt lanceres. Derudover vil det reducere incitamentet ift. at søge mindre anvendelser, hvor ny data skal fremlægges, da databeskyttelsesperioden hurtigt vil udløbe.