Lad det være sagt med det samme: Som branche ønsker vi ikke at slække på godkendelseskravene til pesticider, og som alle andre ønsker vi selvfølgelig godt og sundt drikkevand.

Vi bakker op om de strenge godkendelsesrammer for vores produkter, som sikrer, at vi i Danmark ikke har grund til bekymring, når vi drikker et glas vand fra hanen eller spiser de gode fødevarer landbruget producerer. Men hvis vi for alvor vil beskytte vores grundvand, er vi nødt til at være ærlige om, hvorfor grundvandet er udfordret og bringe fagligheden tilbage i debatten.

Når vi taler om pesticider i grundvandet, peger pilen ofte automatisk mod landbruget. De fleste er ikke klar over, at begrebet "pesticider" også dækker over de biocider, vi alle sammen bruger i hverdagen – som f.eks. træbeskyttelse og maling. Hvor pesticider i landbruget bekæmper fx svampe eller skadedyr; bruges biocider også til at afskrække eller bekæmpe fx svampe eller insekter andre steder, bl.a. i overfladebeskyttelse på bygninger eller som bekæmpelse af lus og lopper. Et stof som bruges i landbruget, kan derfor også sagtens finde andre anvendelser i vores hverdag.

Det stof, der oftest findes i vores vandboringer ifølge GEUS’ nationale grundvandsovervågning, hedder DMS. Det er et nedbrydningsprodukt, som stammer fra en tidligere anvendelse af pesticider i landbruget, men faktisk i højere grad fra træbeskyttelse brugt i sommerhusområder og byer. DMS er det man kalder et ikke-relevant nedbrydningsprodukt, hvilket betyder, at det er et stof, som ikke udgør en risiko for sundhed eller miljø.

Brug for overblik over alle anvendelser af kemi - ikke kun pesticider 

I Danmark skal landbrugets pesticider og både de relevante og ikke-relevante nedbrydningsprodukter overholde en grænseværdi på 0,1 mikrogram per liter, når deres potentielle udvaskning til grundvandet vurderes af myndighederne. Grænsen er sat efter et forsigtighedsprincip, da grænsen i resten af EU for ikke-relevante nedbrydningsprodukter er 10 mikrogram per liter - altså 100 gange højere end i Danmark. De samme, strenge krav til grundvandsbeskyttelse gælder ikke for anvendelsen af bl.a. biocider. Nogle nedbrydningsprodukter fra danskernes brug af fx træbeskyttelse og loppemidler kan altså helt lovligt resultere i udvaskning til grundvandet over 0,1 mikrogram per liter, hvis der er tale om ikke-relevante nedbrydningsprodukter som fx DMS. Her rammer vi altså et paradoks i lovgivningen, der giver vandværkerne en næsten umulig opgave. Uanset om en vandboring ligger under en mark med landbrug eller i et sommerhusområde med behov for træbeskyttelse, er kravet til drikkevandet jo det samme – nemlig den politiske kravværdi på 0,1 mikrogram per liter. Hvis vi som samfund vil beskytte vores grundvand, skal vi have overblik over alle anvendelser af kemi. Det dur ikke med politisk forskelsbehandling, bare fordi der er flere stemmer i at forbyde landbrugets pesticider og ikke sommerhusejernes træbeskyttelse.

Ser man på de mest fundne stoffer i vandboringerne i dag (se tabel), står det klart: Et sprøjteforbud for 25 år siden havde ikke ført til færre fund. De fleste stoffer, vi finder i grundvandet i dag, stammer fra flere forskellige anvendelser, eller er stoffer, som har fået ændret eller tilbagetrukket deres godkendelse.

Hvis vi skal sikre fremtidens grundvand, skal vi turde undersøge alle kilder – ikke kun dem, der er politisk belejlige at tale om. Vi har alle et ansvar for at beskytte grundvandet.