CropLife Danmark og Dansk Gartneri inviterer til valgdebat

Publiceret: 13.03.2026

I forbindelse med folketingsvalget inviterer CropLife Danmark i samarbejde med Dansk Gartneri til politisk valgarrangement om fødevareproduktion i Danmark.

Danmark har stolte traditioner for produktion af frugt og grønt i høj kvalitet – men fremtiden er udfordret. Danske avlere har kun få midler til rådighed til at beskytte deres afgrøder. Det påvirker produktionen og svækker konkurrenceevnen. Danmark dækker kun omkring 27 procent af sit eget forbrug af frugt og grønt, hvilket er den laveste selvforsyningsgrad pr. indbygger i EU. Det betyder, at cirka tre ud af fire stykker frugt eller grøntsager i den danske indkøbskurv er importeret.

Der er behov for løsninger og nye teknologier, hvis vi skal fastholde produktionen i Danmark.

Dansk Gartneri og CropLife Danmark inviterer en række politikere til at give deres bud på, hvad der skal til for at vi fortsat kan producere frugt og grønt i Danmark – eller om vi helt bør overgive os til at købe spanske tomater og italienske æbler.

Bliv klogere på valgkandidaternes visioner for produktionen af frugt og grønt i Danmark, når vi inviterer til debat. Vi byder på lidt godt at spise og drikke, hvilket selvfølgelig inkluderer smagsprøver fra den fynske frugtkurv.

Program:

15.30: Ankomst og kaffe

15.45: Paneldebat med Amanda Heitmann (V), Pia Offer Madsen (LA), Kim Lei-Jensen (RV), Laura Elise Andersen-Mühl (SF) og Thomas Skriver Jensen (S). Debatten modereres af Christian Orthmann, formand for LandboUngdom.

16.45: Lidt lækkert at spise og tak for i dag.

Valgevent SoMe_16032026.png

Velkommen

Log ind med din email