GMO
En genmodificeret organisme (GMO) er en organisme, der har fået ændret sit arvemateriale (gener) kunstigt med genteknologi for at opnå nye, ønskede egenskaber som f. eks. øget modstandsdygtighed. Ved hjælp af genmodificering kan man flytte et gen fra én organisme til en anden, f.eks. fra en bakterie til en plante, så planten får nye egenskaber, som den ikke har naturligt.
Ved genmodificerede fødevarer forstår man fødevarer, som består af, indeholder eller er fremstillet af en genmodificeret organisme. Det kan for eksempel være genmodificerede majskerner eller olie fra genmodificerede sojabønner.
I EU skal genmodificering mærkes for forbrugerne.