Biologiske løsninger
Biologiske løsninger indenfor landbrugets planteproduktion kan som udgangspunkt deles op i to kategorier; biologisk plantebeskyttelse og biostimulanter.
CropLife Danmark bakker op om en bæredygtig anvendelse af pesticider og landbrugets grønne omstilling. For at opretholde en stabil fødevareproduktion, er der nødvendigt, at landbruget har adgang til en bred vifte af løsninger inden for plantebeskyttelse, biostimulanter, digitale løsninger og innovative teknologier i overgangen til en mere robust og bæredygtig planteproduktion.
Vores medlemmer investerer i nye, digitale og teknologiske løsninger, der bidrager til optimal anvendelse af landbrugsarealet med respekt for miljøet.
Vores arbejde er centreret indenfor fire hovedområder, som tilsammen udgør elementerne i en samlet værktøjskasse til danske landmænd.
Konventionelle pesticider er en fællesbetegnelse for de ukrudtsmidler (herbicider), svampemidler (fungicider) og insektmidler (insekticider), der anvendes i landbruget. De konventionelle pesticider er den mest effektive måde, hvorpå landmanden kan beskytte sine afgrøder.
Biologiske løsninger kan inddeles i to kategorier; biologiske pesticider og biostimulanter. Biologiske pesticider og biostimulanter er begge baseret på naturens egne ressourcer, men har forskellige formål. Biologiske pesticider benyttes, når landmanden vil beskytte afgrøderne imens biostimulanter anvendes til at styrke og stimulere afgrødernes naturlige processer.
Digitale teknologier omfatter de mange forskellige digitale løsninger, som landmændene kan benytte sig af, heriblandt præcisionsteknologier, som kan bidrage til, at anvendelsen af konventionelle pesticider optimeres. IPM, eller integreret plantebeskyttelse, er en række principper til landmanden, der kan bidrage til en mere bæredygtig anvendelse af konventionelle pesticider i landbruget.
Plantebioteknologier bidrager til at gøre landbruget mere bæredygtigt og herunder at udvikle modstandsdygtige plantesorter. Forskere kan lokalisere specifikke ændringer i en plante og udvikle nye sorter med målrettede og ønskværdige egenskaber, hvilket f.eks. kan gøre planten mere modstandsdygtig overfor klimaforandringer eller sygdomme.
Mere information om CropLife Danmark og vores arbejde
Biologiske løsninger indenfor landbrugets planteproduktion kan som udgangspunkt deles op i to kategorier; biologisk plantebeskyttelse og biostimulanter.
Præcisionsteknologi bidrager til, at anvendelsen af pesticider optimeres og nye teknologier udvikles hele tiden. Landbrug med præcisionsteknologi dyrkede 81 % af det danske landbrugsareal i 2025.