Simplificering og lettelse af administrative byrder i lovgivningen om plantebeskyttelsesmidler (Fødevare-omnibus)

CropLife Danmark støtter op om Kommissionens overordnede målsætning om at forenkle og effektivisere godkendelsesprocedurerne for bl.a. plantebeskyttelsesmidler i EU, samtidig med at det høje beskyttelsesniveau for menneskers sundhed, dyrs sundhed og miljøet fastholdes. Forslaget adresserer en række veldokumenterede udfordringer i det nuværende regulatoriske system for godkendelse af pesticider, herunder lange sagsbehandlingstider, manglende forudsigelighed i forhold til gensidig anerkendelse i de respektive zoner, og stor mangel på ressourcer hos myndighederne.

Helt overordnet bifalder vi Kommissionens forslag, som et meget gennemarbejdet dokument, der indeholder flere elementer, som reelt kan bidrage positivt til både innovation, konkurrenceevne og landmændenes adgang til effektive plantebeskyttelsesmidler - særligt i små markeder som Danmark. CropLife Danmark støtter særligt indførelsen af ubegrænsede godkendelser for nogle aktivstoffer under 1107/2009, da fornyelsesprocessen i dag er meget omkostningstung, og derfor kan føre til tab af mindre produkter, selvom disse ikke udgør en risiko. Det er værd at påpege, at for aktivstoffer der for nuværende er under fornyelse, vil disse ændringer ikke gælde. De ubegrænsede godkendelser vil derudover frigøre ressourcer hos myndighederne til målrettede risikovurderinger, da arbejdsbyrden med administrative forlængelser også fjernes. Med det sagt, vil det fortsat være en mulighed for medlemsstater at tage aktivstoffer op til revurdering, når ny viden anfægter sikker anvendelse. Vi anbefaler desuden, at Danmark i denne forbindelse støtter forslaget om længere udfasningsperioder på op til tre år, når aktivstoffer forbydes. Dette vil give både landmænd og værdikæden mulighed for at omstille sig på en kontrolleret måde og mindske risikoen for pludselige tab af effektive bekæmpelsesmuligheder.

I tilfælde af, at aktivstoffer tages op til revurdering er der behov for afklaring af, hvordan processen omkring ansøgning under artikel 4, stk. 7 fremadrettet effektueres, således at ordningen reelt kan anvendes i praksis, ved at der først søges afklaring på den generelle ansøgning inden godkendelsesindehaveren søger om essentiel anvendelse.

Vi er positive over at se, at man for definitionen angivet i art. 2 1(b) forslår en ny definition af plantebeskyttelsesmidler, da den nuværende ordlyd har ført til en national problematik i relation til godkendelsen af biostimulanter, idet man fra dansk side for nuværende vurderer, at nogle indholdsstoffer i disse biologiske produkter falder under definitionen i pesticidforordningen og hermed ikke kan markedsføres uden først at opnå godkendelse som pesticid efter 1107/2009. I denne forbindelse er det bydende nødvendigt, at Miljøstyrelsen inddrages, så det klarlægges, om den foreslåede definition tydeliggør skillelinjen mellem pesticider og biostimulanter og hermed fjerner den nuværende barriere. Hvis vi fortsat skal se nye, innovative biostimulanter markedsført i Danmark, er det afgørende, at Miljøstyrelsens tolkning af den foreslåede formulering er i tråd med intentionen bag ændringen af ordlyden.

Vi anbefaler, at man fra dansk side støtter indførelsen af en mere smidig tilgang for biologiske plantebeskyttelsesmidler, herunder et en-zone system og automatisk gensidig anerkendelse efter 120 dage, medmindre den nationale myndighed inden da fagligt kan konkludere, at produktet ikke kan godkendes. Dette vil styrke vores fælles ønske om at få flere biologiske beskyttelsesmidler på markedet, og vil samtidig sikre innovation indenfor biopesticider. Samtidig vil vi gerne understrege, at det er afgørende, at alle lovfastsatte tidsfrister, overholdes for samtlige ansøgningstyper, både for konventionelle og biologiske bekæmpelsesmidler, for at sikre lige vilkår for ansøgere samt godkendelsesindehavere. Fristerne for myndighedernes sagsbehandling i den nugældende forordning har vist sig svært håndterbare for myndighederne på tværs af Europa. Det afgørende er i denne sammenhæng ikke, om der er tale om 120 eller ex 140 dage, men at man som ansøger kan indrette sig på en berettiget forventning. CropLife Danmark støtter desuden muligheden for provisorisk godkendelse af biologiske plantebeskyttelsesmidler på nationalt niveau, når udkast til vurderingsrapport (DAR) foreligger. Forslaget vil alene føre til en øget godkendelse af biologiske produkter til brug i dansk landbrug, i det omfang at Miljøstyrelsen vil gøre brug af muligheden for provisoriske godkendelser, hvilket bør afklares.

Vi noterer os, at der i forslaget lægges op til, at EFSA kan fungere som Rapporteur member state for biologiske pesticider, hvis der mangler kapacitet og/eller faglig viden i medlemsstaterne. Vi vil i den henseende gerne understrege, at der her skal sikres tilstrækkelige ressourcer til EFSA, således at dette ikke tager kapacitet fra øvrige risikovurderinger, der ligger for godkendelsen af aktivstoffer hos EFSA.

CropLife Danmark støtter også op om den foreslåede ændring af artikel 36(3), hvor det tydeliggøres, hvad der menes med ‘nyeste viden’. Uklarheden om dette begreb har ført til stor divergens blandt medlemslandene resulterende i store forskelle i afgørelser for de samme produkt-ansøgninger afhængigt af sagsbehandlingstiden i det pågældende land.

Vi finder det positivt, at man fra Kommissionens side vil muliggøre droneapplikation under ændringer i direktiv 2009/128, og at der samtidig tages højde for, at en sådan ændring skal indgå i godkendelsesprocessen af produkter. Dette vil føre til en bedre harmonisering på tværs af EU, og kan sikre at flere produkter vil kunne markedsføres under reduceret anvendelse ved hjælp af præcision. I Danmark var der i 2024, anvendt præcisionsteknologi på 81% af det dyrkede landbrugsareal, jf. Danmarks statistik, så vi finder det enormt positivt, at man ønsker at styrke incitamentet til at udbrede præcisionsapplikation. I og med at dette forslag fortsat vil skulle implementeres nationalt, opfordrer vi til, at Miljøstyrelsen i samarbejde med Trafikstyrelsen muliggøre anvendelse af droneapplikation i Danmark.

For ændringer foreslået for 396/2005 vedr. Maximum Residue Levels (MRL’er) i fødevarer importeret fra lande uden for EU. finder CropLife Danmark det kritisabelt, at forslaget lægger op til, at der ikke længere kan fastsættes MRL’er for aktivstoffer, som ikke længere er godkendt til anvendelse i EU, samt at importtolerancer foreslås afskaffet. Disse tiltag risikerer at få betydelige konsekvenser for international handel, forsyningssikkerhed og landbrugets adgang til råvarer. Efter vores vurdering er dette i højere grad politiske end videnskabeligt begrundede beslutninger og kan føre til handelshindringer uden dokumenteret sundheds- eller miljømæssig gevinst. Man bør holde sig for øje, at tredjelande kan have udfordringer med skadevoldere af en anden kaliber, og som derfor forudsætter fortsat anvendelse af produkter som ikke anvendes i EU – dog kan fremtidige klimaforandringer ikke udelukke lignende udfordringer i EU. CropLife Danmark mener, at MRL’er og importtolerancer fortsat bør fastsættes på et videnskabeligt grundlag baseret på risikovurdering.

CropLife Danmark støtter op om ændringen fra LOD til LOQ i relation til MRL’er i art. 3, hvilket er i overensstemmelse med internationale laboratoriestandarder, og sikre at grænseværdien bedre tager højde for usikkerheder i analyse af fødevarer. Derudover finder vi det positivt, at man under ændringen i art. 16 fremadrettet tillader permanente MRL’er for de bekæmpelsesmidler som længe har været forbudt, og som kategoriseres som havende et stabilt baggrundsniveau i miljøet.

Vi anerkender vigtigheden af at sikre, at der ikke opstår unødvendige huller i landmændenes adgang til godkendte plantebeskyttelsesmidler, indtil det på faglig basis vurderes, at krav til sikker anvendelse ikke længere overholdes.