Vedr. høring over udkast til bekendtgørelse om bekæmpelsesmidler jf. journalnummer 2025-6834

CropLife Danmark takker for muligheden for at fremkomme med bemærkninger til det seneste udkast til ændring af bekendtgørelse om bekæmpelsesmidler, som vil skulle implementeres fra januar 2026.

I Danmark har vi et strengt godkendelsessystem for pesticider, hvilket sikrer den højeste beskyttelse af mennesker og miljø. Vi ser positivt på den foreslåede ændring af bekendtgørelsen om bekæmpelsesmidler, hvor ansøgningsgebyrerne generelt reduceres – det er helt essentielt på et tidspunkt, hvor dansk landbrug har behov for flere produkter for at opretholde en effektiv planteproduktion.

Vi finder det dog samtidigt vigtigt at påpege, at Miljøstyrelsens sagsbehandling er flere år bagud og ikke følger de i Pesticidforordningen fastsatte tidsfrister. Vi bemærker yderligere, at den oprindelige frist med at skulle være ajour med sagsbehandlingspuklen i 2023, jf. aftalen i Pesticidstrategien 2022-2026, nu er udskudt til ultimo 2028. Det er stærkt kritisabelt, at man som virksomhed ikke kan indrette sig på et retskrav, hvor en ansøgning behandles indenfor fristen. Derudover, er der over de seneste tre år sket en enorm stigning i gebyrerne, hvor f.eks. en zoneansøgning i 2022 kostede 430.000 DKK i grundgebyr. I 2023 hævede man gebyret til 887.000 DKK og i juli i år blev gebyret så hævet til 1.526.433 DKK.

CropLife Danmark finder det derfor positivt, at gebyrerne nu nedjusteres, så grundgebyret for f.eks. en zoneansøgning sættes til 905.804 DKK. Vi noterer os, at der gennem politisk aftale vil være delvis finansiering af gebyrerne i perioden 2026-2027, hvilket formodentlig vil føre til, at der kommer flere ansøgninger om godkendelse af produkter, som kan gavne dansk landbrug. Vi må dog bemærke, at Miljøstyrelsens gebyrer stadigvæk er de højeste i Europe, og vi anmoder derfor om, at man overvejer, hvordan MST kan effektivisere deres sagsbehandling, så gebyrerne ikke blot opjusteres igen i 2027 til niveauet, som blev implementeret i juli 2025. I den forbindelse finder vi det vigtigt, at man har fokus på at undgå dobbeltarbejde med risikovurdering af i forvejen godkendte produkter fra andre sidestillede medlemslande.

Derudover, vil vi igen foreslå, at Miljøstyrelsen arbejder sig hen imod en mere transparent opkrævningsproces, hvor det er muligt at få indsigt i antal timer brugt på forskellige dele af en ansøgning, således at det endelige gebyr i højere grad afspejler ressourceforbruget pr. sag og hvor det faktuelle tidsforbrug for ansøgningens data-elementer udspecificeres. En sådan model vil kunne understøtte både incitamentet til at indsende gennemarbejdede ansøgninger og sikre en mere retfærdig og gennemsigtig fordeling af gebyrerne.

Trods at der fortsat er tale om høje gebyrer, er vi positive over at se, at grundgebyret for gensidig anerkendelse og concerned member state ansøgninger reduceres. Vi anerkender, at det ved en gensidig anerkendelse skal sikres, at nationale særkrav overholdes, men gebyrmodellen, som har været implementeret siden juli 2025, har de facto sat intentionen i forordningen om at modvirke dobbeltarbejde mellem medlemslande ude af kraft, og vi opfordrer MST til at vurdere den reelle sagsbehandlingstid for disse typer ansøgninger, for at sikre, at der ikke foretages unødvendig gentagelse af sagsbehandling, som allerede er foretaget af f.eks. zRMS.