Vedr. høring over udkast til bekendtgørelse om bekæmpelsesmidler jf. journalnummer 2025-1476
CropLife Danmark takker for muligheden for at fremkomme med bemærkninger til ovennævnte udkast til ændring af bekendtgørelse om bekæmpelsesmidler.
Vi finder det overraskende, at der igen er behov for at tilpasse gebyrerne ovenpå den store stigning i juli 2023. CropLife Danmark anerkender fortsat, at der stilles større krav til vores medlemmers datapakker og hermed også til Miljøstyrelsen (MST), som skal vurdere datapakkerne i deres sagsbehandling. Men i forhold til den konkrete høring finder vi imidlertid, at de foreslåede gebyrstigninger er ude af proportioner – særligt når Miljøstyrelsens sagsbehandling er flere år bagud og ikke følger de i Pesticidforordningen fastsatte tidsfrister. Vi bemærker ydermere, at der på nuværende tidspunkt ikke er udsigt til, at sagspuklen hos MST afvikles trods de foreslåede gebyrstigninger – desuagtet den oprindelige frist med udgangen af 2023, som blev aftalt i Pesticidstrategien 2022-2026. Det er stærkt kritisabelt, at man som virksomhed ikke kan indrette sig på et retskrav, hvor en ansøgning behandles indenfor fristen.
Vi opfordrer til at Miljøstyrelsen arbejder sig hen imod en mere transparent opkrævningsproces, hvor det er muligt at få indsigt i antal timer brugt på forskellige dele af en ansøgning således at det endelige gebyr i højere grad afspejler ressourceforbruget pr. sag. Vi vil i den forbindelse pege på den hollandske model som inspiration, CTGB Tariffs Decree, 2025 (kapitel 3), hvor der opkræves et standardgebyr ved indsendelse af ansøgningen, og hvor det endelige gebyr efterfølgende justeres baseret på, om sagsbehandlingen har taget længere eller kortere tid end forventet, og hvor det faktuelle tidsforbrug for ansøgningens dataelementer udspecificeres. En sådan model vil kunne understøtte både incitamentet til at indsende gennemarbejdede ansøgninger og sikre en mere retfærdig og gennemsigtig fordeling af gebyrerne. Ydermere, anbefaler vi at artikelhenvisninger til 1107/2009 indsættes ved de i bilag 6, fremsatte gebyrtyper.
Den forslåede gebyrstigning vil få store konsekvenser for vores medlemmer, når de skal opstille en business case, og det vil uundgåeligt føre til en reduktion i antallet af ansøgninger om godkendelse i Danmark – hvilket vi allerede har set siden ændringerne i 2023. På et tidspunkt, hvor dansk landbrug står overfor en omlægning til en produktion baseret på anvendelse af flere biologiske produkter samt dyrkning af nye og diverse afgrøder, vil en gebyrændring som den foreslåede virke kontraproduktivt ift. at stimulere landbrugets omstillingsevne. Ansøgning om godkendelse til det danske marked for mindre produkter eller mindre afgrøder er i forvejen ikke attraktivt, og endnu en gebyrstigning vil indskrænke indholdet i landmandens værktøjskasse yderligere.
EU’s pesticidlovgivning er formelt struktureret mhp. at undgå dobbeltarbejde i processen og for at holde omkostninger og tidsforbrug på et fornuftigt niveau, således at det, der er påset på EU- eller zoneniveau ikke på ny skal underkastes vurdering ifm. den nationale sagsbehandling. Med den foreslåede gebyrmodel, hvor grundgebyret til MST er stort set ens for hhv. national- og zonevurdering, vurdering som CMS (Concerned Member State) samt for godkendelsestypen Gensidig Anerkendelse (både for N-zone og for anden zone), under hhv. godkendelsestype 9202, 9203, 9208-9210 og 9241, er forordningens intention om at modvirke dobbeltarbejde reelt sat ud af kraft. Dette er i strid med forordning 1107/2009, da MST i så fald ikke anerkender vurderinger foretaget i sidestillede medlemslande, og lægger op til unødig gentagelse af sagsbehandling, som allerede er foretaget af f.eks. zRMS. Det er, uanset eventuelle nationale særkrav, helt uacceptabelt og ikke i ånden af den europæiske pesticidforordning.
I forlængelse heraf vil vi understrege betydningen af en effektiv anvendelse af kom-menteringsfasen i zone-ansøgninger, jf. artikel 36, stk. 2 og bilag III i forordning (EF) nr. 1107/2009. Forordningen giver de involverede Concerned Member States mulighed for at fremsætte bemærkninger løbende under vurderingsprocessen, inden vurderingsrapporten fra rapporterende medlemsstat (zRMS) afsluttes. En konsekvent og aktiv brug af denne mulighed reducerer behovet for at genåbne sager eller iværksætte omfattende nationale supplerende vurderinger i efterfølgende faser. Derved understøttes forordningens grundlæggende princip om gensidig anerkendelse og effektiv arbejdsdeling mellem medlemsstaterne, samtidig med at både sagsbehandlingstid og omkostninger begrænses.
Et eksempel, hvor der uomtvisteligt må være mulighed for effektivisering, er ift. den foreslåede gebyrstigning for godkendelsestype 9208 (Gensidig Anerkendelse i Nord-zonen), hvor grundgebyret i 2023 steg fra 174.552 kr. til 521.000 kr. og hvor den foreslåede ændring medfører en stigning til 1.201.156 kr. – hvilket svarer til en stigning på 588% på blot 2 år. I det omfang gebyrets størrelse er et reelt udtryk for den forbrugte tid til vurderingen hos MST bør en sådan stigning føre til refleksion over sagsgange og effektiviseringspotentiale.
Forslagets implementeringsfrist udfordrer vores medlemmer unødvendigt, da budgetter for 2025 allerede er godkendte og implementeringen vil derfor føre til en reduktion i antallet af ansøgninger, ikke kun i år, men også i årene fremover. Desuden finder vi det slående, at omklassificering jf. godkendelsestype 9230, er steget fra 27.528 til 78.806 DKK (stigning på 286%), når medlemmerne netop skal omklassificere ca. halvdelen af deres godkendte produkter i forbindelse med den forestående implementering af den nye CLP-forordning.
CropLife Danmark har en vis forståelse for at gebyrerne tilpasses og bringes i overnsstemmelse med Finansministeriets vejledning om fastsættelse af gebyrer, således, at Miljøstyrelsens sagsbehandling fremadrettet kan varetages i.o.m. kravene i forordning 1107/2009. Vi må desværre konstatere, at MSTs drift siden 2019 langt fra har været i overensstemmelse med forordningens krav, og vi må på den baggrund spørge, hvornår MST har til hensigt at efterkomme forordningens tidsfrister og sagsbehandlingsprincipper?
